Description
Aase (Åse) Eg Jørgensen. – Jesper Fabricius. – Jesper Rasmussen. – Martin R. Olsen. Pist Protta 22. Space Poetry 1993. Format: 31,7 x 22. Omfang: 30 sider inkl. for- og bagside. Tryk: Off-set s/h + staffagefarve (rød og orange) på karton, Haugaard Grafisk Kbh., udstansninger Linieform og Jørgensens Bogtrykkeri, indklæbet originalt linoleumsnit i 3 farver (16 variationer). Bogbind: Japansk binding (håndarbejde). Temanummer: Tidsskriftet som museum: Det såkaldte museumsnummer er i formen bygget op som et kunstmuseum med en masse kunst på væggene: På omslaget ses bygningen udvendig med et udstanset hul i indgangsdøren, første opslag er foyeren med en oversigtstavle (indholdsfortegnelse) over alle rummene og samlingerne, hvert af de følgende opslag er herefter et rum i museet fyldt med værker af forskellig karakter. Rummene er opbygget i fotocollage og alle døre mellem rummene er udstanset således at man i hvert rum (på hvert opslag) ser gennem huller i papiret ind i de foregående og efterfølgende rum. Kunstsamlingerne er kurateret af redaktionen selv, her er modernistiske skulpturer, ruminstallationer med arkitektur, kirkeklokker og murstensvægge, etnografiske samlinger og hemmelige Max Ernst Xylografier og meget mere. Udvalgt til Årets Bogarbejde 1993. Medvirkende: Åse Eg Jørgensen, collage, forside, Jesper Fabricius, collage, bagside, Jesper Rasmussen, collage og Martin R. Olsen, linoleumsnit. Tilstand: Let kantslitage.








