Martin Hall — Den sidste romantiker SIGNERET

300,00 kr.

In stock

Description

Hall, Martin:. Den sidste romantiker 1. og 2. del (KOMPLET) – Dette eksemplar er SIGNERET af Martin Hall. Forlaget People’s Press, 2005. 364, 341 pp. Hft. Pænt sæt

Første udgave, 1. oplag

“Historien starter med en fest og et coketrip, og i festerne og stofferne bliver den gennem det meste af første bind. Intense beskrivelser af rusoplevelser træder i hælene på registreringer af nye narkotiske midler: coke, speed, hash, opium, ketamin, horse, crystal, hydro, heroin – listen fortsætter, og festerne bliver ved. Dem, der var der, ville kunne kende Iggy Pop- og Suicide-koncerter, Saltlageret og Saga, vil værdsætte beskrivelsen af Halls mellemstation i en åndelig sekt, og ikke mindst alle nøgleromanens kneb: De let kamouflerede, undskabsfulde portrætter af Michael Strunge og Poul Borum (begge udhængtes ros af forfatteren citeres ikke desto mindre også på flapperne); de gennem siderne mere omskrevne portrætter af de onde mænd i pladebranchen og den ligegyldige mainstream-sangerinde, Halls talent skal redde. ‘Mit livs fiktion’ I anden del taber bogen damp i takt med jeg-fortællerens eget liv, men der er ikke desto mindre omfattende status at gøre op. “Jeg var i gang med genfortællingen af mit eget livs fiktion,” noterer jeg-fortælleren sig mod slutningen af bogen, hvor det fortalte nu begynder at indhente fortælle-nuet, og Den sidste romantiker er da også en bastard mellem en erindringsbog og fiktion. Jeg-fortælleren er en slags Hall i forfatterversion, hans musikalske karriere er barberet ned til fordel for den digteriske, og scener gengives med rammende karakteristikker og fængende detaljer à la “Hanpunkeren hed Bertram og lignede stadig ét stort hurra på stylter. ‘Så var lyset for enden alligevel ikke et godstog, hva’?” eller: “Havde man snittet ham en bane, ville han have taget den, og havde man stukket ham en kniv, ville han måske have skåret sin pulsåre over, det er simpelthen ikke til at forudsige med den slags hyperrealitetsmennesker.” Det er ofte ret skarpt og morsomt, og det er også melankolsk og filosofisk. Som 80’er-romantiker og forkæmper for den individuelle autenticitet føler Hall sig bekymrende ansvarlig, for det han ser som vores tids individualistiske dekadence, og at skrive hans testamente (i en alder af et par og fyrre) har tydeligvis brændt på (…) et stort vidnesudsagn om 80’erne”

Martin Hall — Den sidste romantiker SIGNERET

300,00 kr.

In stock