Machado de Assis — Brás Cubas’ posthume erindringer

Out of Stock

“For første gang på dansk fortæller Brasiliens vigtigste forfatter charmerende og underholdende gavtyvehistorier fra hinsides graven. Skrevet i 1881 er ‘Brás Cubas’ posthume erindringer’ Machado de Assis’ – næsten – moderne mesterværk.(…) Brás Cubas’ posthume erindringer er en sprælsk genreblandende bog, der både er pikaresk skælmeroman, samtidssatirisk sædekomedie og rablende metafiktion. Helt i trit med datidens interesse for emner som seksualmoral, social mobilitet, slaveri osv. bevæger Machado de Assis’ roman sig dog samtidig i et helt andet og næsten radikalt moderne tempo end de samtidige realister, der prægede den brasilianske (og i vid udstrækning også europæiske) litterære offentlighed. Bogen er et gravalvorligt formeksperiment, der behændigt dissekerer sin fortællers liv og højborgerlige tilværelse – og derigennem det kejserlige brasilianske establishment. Med et væld af falsk beskedne, indsmigrende eller simpelthen nævenyttige henvendelser til læseren (bogens største brist er dig, kære læser) afviser Machado både realisternes determinisme og deskriptive prosa og paraderer illusioner, ordspil og tvetydigheder gennem romanens aristokratiske miljø i et velkomponeret virvar, så man fornemmer, at fortælleren plirrer med øjnene, blinker indforstået og medvidende løfter øjenbrynene. Og hvis læseren ikke kan lide det: »et knips med fingeren, og farvel med dig!” (F. Rothstein)

Description

Forlaget Multivers, 2019. 310 pp. Hft. Lidt hyldeslid ellers pænt rent eksemplar

1. oplag

Machado de Assis — Brás Cubas' posthume erindringer