FORANDRING FORANKRING / TRANSFORMATION ANCHORING

149,00 DKK

Finn Thybo Andersen, Gerd Laugesen og mange andre: FORANDRING FORANKRING – Nørrekær Biennalen 2017 – 2019 YNKB TEMA 22-23. 200 sider inklusiv originalt grafisk tryk og flexdisk som indstik.
Nyt eksemplar

In stock

Description

“Mennesket har som art alt for længe besat alt i naturen, det må vi give tilbage. Vi må give tilbage til naturen og truede arter ved at vise empati.” Ny dobbeltpublikation dokumenterer og fabulerer over flygtige og blivende værker skabt i forbindelse med Nørrekærbiennalen. Det er en bog om den eksperimenterende samtidskunst i udkanten. En bog om fællesskab og samarbejde fra en broget, poetisk og overraskende alsidig gruppe, der vil diskutere mulighederne for at nærme os hinanden i et politisk verdensklima, der gør alt for at skabe afstande. Nørrekærbiennalen er et langsigtet nordisk kunstprojekt og en tilbagevendende kunstbegivenhed, der finder sted på og omkring LAND, en lille flad mark ved Lim orden i Nørrekær Enge. Siden 2000 har LAND udviklet sig til et landartprojekt for kollektiv kunstpraksis i samarbejde med det nære natur- og lokalsamfund og fremstår i dag som en rig oase af eksperimenter og modbilleder på områdets industrialiserede og monokulturelle landskab. Den første Nørrekærbiennale fandt sted i 2014 under titlen Overlevering og Kredsløb, siden Landskabet og Skuespillet i 2017 og i 2019 Forandring Forankring. Hver ny biennale er med til at udvikle LandArt projektet LAND og tilføre ny mening og betydning i en fortløbende eksperimenterende proces. Bogen indeholder illustrationer, samtaler, digte og eksperimenterende prosa, essays, interviews, et originalt grafisk tryk som indstik og et lydværk på flexdisk. Desuden en introduktion af forfatter Tania Ørum. Grafisk layout og omslag af Kim Lykke.

 

FORANDRING FORANKRING / TRANSFORMATION ANCHORING

149,00 DKK

In stock